Leipzig og Yussuf Poulsen trækker CL-nitten
Målmand Iker Casillas og FC Porto blev klar til ottendedelsfinalerne i Champions League med en storsejr hjemme over AS Monaco. Foto: /ritzau/AP/Luis Vieira
/ritzau/AP/Luis Vieira
RB Leipzig fortsætter i Europa League efter nederlag til Besiktas, mens FC Porto er i CL-ottendedelsfinalen.
RB Leipzig skulle vinde, mens FC Porto ikke måtte vinde, hvis tyskerne onsdag skulle spille sig i ottendedelsfinalen i Champions League.
Sådan gik det dog ikke, og derfor må tyskerne indstille sig på at fortsætte i den mindre Europa League-turnering via en tredjeplads i gruppe G.
FC Porto vandt hjemme 5-2 over AS Monaco, og dermed så det sort ud for RB Leipzig, som hjemme tabte 1-2 til Besiktas, der vinder gruppen med 14 point.
Dermed snupper FC Porto andenpladsen med ti point og er sammen med Besiktas klar til ottendedelsfinalerne i turneringen.
Leipzig må i stedet nøjes med at forsætte i Europa League via tredjepladsen og syv point.
Den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen var på bænken i hele opgøret, hvor RB Leipzig skulle vinde hjemme over Besiktas, mens FC Portos opgør hjemme mod AS Monaco samtidig skulle gå tyskernes vej.
Det hele gik dog ikke som planlagt i de første 45 minutter.
I Tyskland kom Leipzig bagud 0-1 efter blot ti minutter, da Alvaro Negredo bragte Besiktas foran på et straffespark.
Imens udspillede der sig et lettere dramatisk opgør i Portugal, hvor Vincent Aboubakar med to scoringer havde bragt FC Porto foran 2-0 efter lidt over en halv time.
Efter 38 minutter fik begge hold så smidt en mand ud med rødt kort, da Portos Felipe og Monacos Rachid Ghezzal røg i totterne på hinanden efter en nærkamp.
Med ti mod ti fortsatte hjemmeholdet, og Yacine Brahimi bragede Porto foran 3-0 i første halvlegs overtid.
Efter pausen kunne Leipzig stadig ikke få bolden i mål efter 66 minutter, hvor Porto i stedet var foran 4-1 efter scoringer i anden halvleg af Monacos Kamil Glik på et straffespark samt Portos Alex Nicolao Telles.
Ved indgangen til de sidste ti minutter reducerede Falcao til 2-4 for gruppens bundprop, men Tiquinho Soares scorede to minutter før tid til slutresultatet 5-2 til Porto.
Så hjalp det ikke meget, at RB Leipzig i Tyskland fik udlignet til 1-1, og slet ikke, at Besiktas stjal sejren med en 2-1 scoring af Anderson Talisca to minutter før tid.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker