Lejesvend skriver tre år med NFC
Emeka Nnamani har gjort et godt indtryk i Nykøbing FC og det har manager Claus Jensen belønnet med en 3-årig kontrakt. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Emeka Nnamani har overbevist Claus Jensen om sine kvaliteter
NYKØBING: Han kom til fra FC Nordsjælland på en lejeaftale gældende for indeværende halvsæson, men Emeka Nnamani har overbevist så meget om sine kvaliteter, at manager Claus Jensen har udstyret ham med en 3-årig kontrakt gældende fra sommer, hvor hans kontrakt med FC Nordsjælland udløber.
Kantspilleren har scoret en enkelt gang i sæsonen indtil videre og Claus Jensen er tilfreds med, hvad han har set fra Emeka Nnamani.
- Emeka har gjort det rigtig godt for os i foråret, hvor det var fra første dag, har været tydeligt, at han rummer et kæmpestort potentiale. Han har et meget højt loft for, hvor langt han kan nå, og jeg er sikker på, at vi sammen kan forløse hans potentiale i NFC. Det er en fantastisk spændende spiller og et godt menneske, som vi nu har glæde af i foreløbigt tre år, siger Claus Jensen.
Emeka Nnamani var ikke i tvivl om, at han skulle blive på Falster.
- Jeg har valgt at blive i Nykøbing FC, fordi jeg har følt mig rigtig velkommen fra første dag. Jeg kom hurtig ind på holdet, og jeg fik hurtigt et godt forhold til alle i klubben. Klubben tiltaler mig rigtig meget, og jeg har virkelig fornemmet, at Nykøbing FC vil mig. Jeg føler, at jeg kan udvikle mig godt her, og jeg nyder virkelig, at vi spiller en form for fodbold, som jeg synes rigtig godt om.
Læs mere om kontraktforlængelsen i mandagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker