Lene Rantala tangerer norsk håndboldrekord i pokaltriumf
Den danske veterankeeper Lene Rantala tangerede mandag en rekord i norsk håndbold, da hun var med til at vinde pokalfinalen sammen med Larvik.
45-årige Rantala leverede flere pragtredninger i 29-21-sejren over Tertnes.
Danskeren har med finalesejren vundet 13 cuptitler, hvilket kun matches af holdkammeraten Tonje Larsen. Tonje Larsen deltog ikke i mandagens magtdemonstration på grund af graviditet.
Lene Rantala reddede syv af Tertnes' første 15 skud og var med til at grundlægge den suveræne sejr.
Danskeren glæder sig over rekorden, men skynder sig at delen æren med sine holdkammerater.
- Det er ikke mig, der vinder, men holdet. Jeg har været meget heldig at spille på et godt hold, der har været i mange finaler. Det er dejligt at vinde guld, siger Lene Rantala til norsk TV2.
Den norske tv-station spørger bagefter, om målmandsveteranen har i sinde at fortsætte karrieren.
- Selvfølgelig, jeg skal spille i evigheder, svarer hun med et grin.
Lene Rantala kunne nyde de sidste 12 minutter af finalen fra bænken. I alt blev det til 10 redninger på 25 forsøg fra mandagens finalemodstander.
Larvik har vundet den norske pokalturnering 11 gange i de seneste 12 sæsoner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde