Den 29-årige spiller har fået en forlængelse på et år, så kontrakten udløber næste sommer.
Danskeren har fået en kontrakt, som er præstationsbetinget, og det har sine årsager.
Leon Andresen blev i april 2010 ramt af en slem skade, som siden har forhindret ham i at optræde for Hannovers bedste mandskab.
- Jeg glæder mig til at arbejde hårdt på Leons comeback sammen med ham, siger Hannover-træneren Mirko Slomka til klubbens hjemmeside.
- Vi har hele tiden troet på ham. Kontraktforlængelsen er et tegn på, at vi værdsætter en spiller med international erfaring, siger Mirko Slomka.
Leon Andreasen nåede at spille 18 kampe i Bundesligaen for Hannover 96, efter at han i januar 2009 blev hentet til klubben fra engelske Fulham.
- Jeg er glad for at få forlænget min kontrakt. Der venter store udfordringer i næste sæson i Bundesligaen og Europa League, hvor klubben skal spille mange kampe, siger Leon Andreasen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker