Leon Andreasen scorer for topholdet Hannover
Hannover 96 blander sig i Bundesligaens topstrid efter 2-0-sejr over Hamburg. Leon Andreasen scorede til 1-0.
Den danske landsholdspiller Leon Andreasen scorede sit første sæsonmål i Bundesligaen, da han søndag aften var med til at sikre Hannover 96 en 2-0-hjemmesejr over Hamburger SV.
Midtbanespilleren viste efter 13 minutter sin styrke i hovedspillet og headede værterne i front 1-0. Senere i første halvleg fik Andreasen et gult kort, men han kunne glæde sig over, at Hannover gik til pause foran 2-0.
Flere mål kom der ikke i opgøret, og resultatet betyder, at Hannover blander sig i topstriden. Andreasens klub er en af blot tre, som har syv point efter de første tre spillerunder.
Bayer Leverkusen fører takket være den bedste målscore. Mesterholdet Bayern München er toer, mens Hannover indtager tredjepladsen.
HSV, som med nød og næppe undgik nedrykning i sidste sæson, ligner et hold, som igen skal kæmpe for at blive i Bundesligaen. HSV har kun ét point, er placeret på sidstepladsen, og holdet har endnu ikke scoret et mål i sæsonen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned