Leon Andreasen fra Hannover 96 mistede en holdkammerat, da landsholdsmålmand Robert Enke tirsdag aften begik selvmord ved at stille sig ud foran et tog. Kort tid efter tog Leon Andreasen sammen med flere holdkammerater til klubbens stadion for at bearbejde chokket.
- Jeg sidder her i bilen med tårer i øjnene på vej hjem fra stadion. Jeg er fuldstændig rystet. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige. De siger, det var selvmord, og så sker det efter, at de fik en lille pige i maj, siger Leon Andreasen til Ekstra Bladet.
Robert Enke mistede for nogle år siden en datter, der kun to år gammel døde, mens hun blev opereret for en medfødt hjertefejl, og Robert Enke var stadig i psykologbehandling. I maj adopterede Robert Enke sammen med sin hustru en to måneder gammel pige.
Tirsdag deltog han ved formiddagstræningen, men da han ikke dukkede op til eftermiddagens træning, kontaktede klubben hans hustru og politiet, men de fandt ham ikke, før det var for sent.
Dødsfaldet har medført dyb sorg blandt andet i de klubber, hvor han har spillet. Man kan ikke bevæge sig rundt på Hannover 96's hjemmeside, hvor der nu kun er en forside med teksten: Vi sørger over Robert Enke.
Da hans tidligere klub FC Barcelona tirsdag aftens spillede pokalkamp, startede kampen med et minuts stilhed til ære for målmanden.
Det tyske landshold er i øjeblikket samlet i forberedelsen til kampen på lørdag mod Chile i Köln. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt kampen skal gennemføres.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet