Let spil mod bundholdet
Foto: Per Houby
Per Houby
Team Sydhavsøerne havde kun indledningsvis lidt problemer men vandt som ventet stort over Ølstykke-Jyllinge.
Det blev velsagtens sæsonens lettest tjente point, da Team Sydhavsøerne fredag aften som ventet vandt en sikker sejr på 30-21 over bundholdet Ølstykke-Jyllinge foran næsten fyldte tribuner i Maribo-Hallen.
Nimåls-sejren er ikke rekord for sæsonen, men det kunne det være blevet, hvis værterne havde spillet med fuld koncentration i 60 minutter. I stedet blundede de i starten, hvor gæsterne fik lov at føre med tre mål, og i flere perioder i anden halvleg, hvor det hele var afgjort.
Der var råd til lange pauser til Sydhavsøernes nøglespillere mod bundproppen, der med en meget smal trup ikke viste klasse til 1. division.
Mikael Bo Hansen blev med en lang række kontrascoringer i anden halvleg topscorer for Team Sydhavsøerne med syv mål.
Læs mere om kampen i Folketidende lørdag og mandag.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker