Efter to lussinger på 1-8 og 0-4 til Boston Bruins i NFL-finalen kom Vancouver Canucks og Jannik Hansen lørdag tilbage på vindersporet med 1-0-hjemmesejr.
Dermed fører det canadiske hold finaleserien med 3-2 i kampe, hvilket betyder, at Canucks blot mangler én sejr for at løfte det legendariske Stanley Cup-trofæ.
- Det var helt ekstremt rart at se tiden tikke ned og vide, at nu er vi tilbage på ret køl. Vi har tabt to kampe, men det betyder ingenting. Det var en ny kamp i dag, og vi spillede, som vi ved, vi kan, siger Jannik Hansen til tv2sport.dk.
Danskeren fik lidt over 13 minutter på isen, og han kunne se Maxim Lapierre blive matchvinder i tredje og sidste periode.
- Der er stadig lang vej. Det er den sværeste sejr, der mangler. Den fjerde sejr er altid den sværeste at få, så der er ikke noget, der bliver taget for givet.
- Det gælder om at holde hovedet koldt og spille kampen, som om det selvfølgelig er en vigtig kamp, men ikke løbe og tænke over, hvad der er på spil, siger Jannik Hansen.
Finaleseriens hidtil fem kampe er alle endt med hjemmesejre, og på mandag i kamp seks skal Canucks igen til Boston, hvor det er blevet til to store nederlag.
- Hvis vi spiller, som vi har gjort i de tre kampe her i Vancouver og forsøger at få lagt lidt låg på dem og ikke spiller på deres præmisser, så føler jeg, at vi har holdet, der også kan slå dem i Boston.
- Selvfølgelig skal vi vise det, det har vi ikke gjort i de to første kampe i Boston, men det er ny kamp nu, siger Jannik Hansen.
Den tidligere Rødovre-spiller er den første dansker, der nogensinde er med i en NHL-finale.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker