Den stærkt pressede Bayern München-træner, Louis van Gaal, indrømmer, at han er ekstremt lettet over tyskernes 1-0-hjemmesejr onsdag aften over Maccabi Haifa i Champions League-gruppespillet.
Sejren betyder, at Bayern München inden den sidste gruppekamp blot er ét point efter Juventus, som i øjeblikket indtager andenpladsen i gruppe A, der allerede er vundet af franske Bordeaux.
- Vi er meget tilfredse med at have vores videre skæbne i egne hænder, konstaterer Louis van Gaal.
Efter en skuffende sæson har den hollandske trænerprofil været udsat for en del kritik. Men tyskernes kroatiske matchvinder mod Maccabi Haifa, Ivica Olic, siger, at truppen har fuld tillid til Louis van Gaal.
- Vi støtter ham 100 procent. Alt det, han gør, er godt, og jeg håber, at vi vinder alle vores kampe frem mod vinterpausen, siger angriberen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker