Lettet Agger: Vi stod for presset
Med sin scoring på straffespark sikrede Daniel Agger tirsdag aften Danmark en meget vigtig 1-0-sejr over Armenien.
Efter 2-1 over Malta i fredags var gevinsten i Armenien den anden knebne sejr på fire dage, og den betyder, at landsholdet fortsat er inde i kampen om andenpladsen, der kan give playoff-kampe om en billet til VM i Brasilien.
- Før vi kom til Malta, vidste vi, hvad vi skulle. Vi skulle vinde begge kampe, det var ikke så meget at snakke om. Vi stod for presset, siger Daniel Agger.
Han var blandt de bedste på et dansk hold, der er i lange perioder fungerede væsentligt bedre end i Malta-kampen.
- Størstedelen af de ting, vi havde snakket om på forhånd, lykkedes for os, siger Agger, der kun efterlyser lidt mere afklarethed på holdet, når det kommer under pres.
- Vi skal bare være en smule mere kyniske. Mere professionelle, hvis man kan sige det sådan, siger Daniel Agger.
Nu venter yderligere to "finaler", kampene i Parken mod Italien og Malta. Begge opgør skal vindes, hvis VM-håbet skal overleve.
- Vi skal ud og finde de samme takter frem igen. Det er den slags kampe, vi spiller for at få lov at være med i, lyder det fra Daniel Agger.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned