Lettet Andy Murray: Utroligt hård kamp
Hjemmebanehelten Andy Murray leverede onsdag et klassisk Wimbledon-comeback, da han til publikums store jubel kvalificerede sig til semifinalen efter at have vendt 0-2 i sæt til en sejr over den hårdt kæmpende spanier Fernando Verdasco.
Skotten måtte kæmpe i mere end tre en halv time, inden han havde sendt sin useedede modstander ud af den prestigefyldte grand slam-turnering.
- Jeg overlevede en utroligt hård kamp. Den kunne have gået begge veje. Jeg fandt en vej igennem, og det er alt, hvad man behøver, siger Andy Murray ifølge nyhedsbureauet AFP.
Verdasco rystede ellers Centre Court, da han vandt de to første sæt, men så vendte kampen pludselig til Murrays fordel.
- Jeg begyndte at spille mere sikkert, og jeg tog mig god tid, når jeg havde muligheden for det. Mod slutningen af kampen var der en utrolig atmosfære, siger Murray efter den medrivende kvartfinale.
I en turnering hvor både Rafael Nadal og Roger Federer er slået ud, undgik Murray altså at blive næste offer for en tennissensation.
Den olympiske mester må igen finde sig i at være storfavorit i semifinalen på fredag, når han møder den 24.-seedede polak Jerzy Janowicz.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde