Lettet Landin: Nu står vi endelig i den semifinale
Målmand Niklas Landin havde en stor del af æren for, at Danmark vandt 28-26 over Ungarn og nu er i VM-semifinalen.
Med en redningsprocent på 42 var Landin til tider en levende mur i målet, og det var med til at forhindre Ungarn i at komme helt op.
- Det er en lettelse. Nu står vi endelig i den semifinale, og det var egentlig det, som var vores mål. Og vi havde ikke råd til at misse noget som helst. Så det er en dejlig følelse.
- Men det er klart, at nu vil vi også gerne have mere. Vi er ikke kommet til semifinalen for ingenting. Vi går efter en sejr i den næste kamp, siger Landin.
Det bliver uanset hvad i rollen som underdog, at Danmark går ind til sin næste kamp, hvor enten Frankrig eller Kroatien venter.
- Nu er vi outsidere, og så kan vi måske spille mere frit, end vi har gjort hidtil. Vi var måske lidt anspændte i angrebet i anden halvleg.
- Det skal blive bedre, og Mikkel har sagt til mig, at han har gemt et par mål til næste kamp, siger Landin.
Ungarn var kun bagud med et enkelt mål i slutminutterne, inden Henrik Møllgaard sørgede for et meget vigtigt mål fra en spids vinkel.
- Det var fint, at vi kunne holde dem væk fra os. De kom helt op at snuse, og så fik vi alligevel lukket kampen til sidst. Måske lidt heldigt med Møllgaard, siger Landin.
Danmarks semifinalekamp spilles fredag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker