Leverkusen-profil før storkamp: Vi kan besejre Bayern
Foto: Patrik Stollarz /Scanpix
Patrik Stollarz /Scanpix
FC Bayern München er fortsat i samme spor som i sidste sæson.
Den tyske fodboldklub, der i sidste sæson vandt både mesterskabet og pokalturneringen i Tyskland samt Champions League, har under den nye træner, Josep Guardiola, hentet 19 af 21 mulige point i Bundesligaen.
Onsdag vandt Bayern München 3-1 ude over Manchester City i Champions League, men mestrene er ikke uovervindelige, vurderer Stefan Kiessling fra Bayer Leverkusen.
- Jeg mener, at Bayern kan besejres. På en god dag kan vi gøre det, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Bayer Leverkusen tager lørdag imod Bayern München i kampen mellem nummer to og tre i Bundesligaen.
Borussia Dortmund har samme antal point som Bayern, men har en bedre målscore, mens Leverkusen er nummer tre med 18 point.
- Det er vores chance for at vise, hvad vi er i stand til, siger Stefan Kiessling, der har scoret fem ligamål i sæsonen hidtil.
Bayer Leverkusen har vundet alle fire hjemmekampe i Bundesligaen i denne sæson.
Onsdag vandt klubben 2-1 hjemme over Real Sociedad i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker