Bayer Leverkusen slutter 2009 som Tysklands bedste hold, efter at holdet slog Borussia Mönchengladbach med 3-2. Leverkusen måtte dog kæmpe hårdt for at sikre titlen som "Herbstmeister" i Bundesligaen, da holdet i den sidste halve time indhentede gæsternes føring på 2-1.
Bayer Leverkusen indleder dermed 2010 et point foran Schalke 04, mens Bayern München indtager tredjepladsen efter en 5-2-sejr over Hertha Berlin.
Efter at Toni Kroos havde bragt Bayer Leverkusen foran efter et kvarter, så gik det galt for hjemmeholdet, der ikke har været overbevisende i de seneste spillerunder. Trods to scoringer til Mönchengladbach, så endte sejren hos Leverkusen efter mål af Eren Derdiyok samt endnu en Kroos-scoring.
Bayern München afsluttede året med endnu en målfest, da det tyske storhold besejrede Hertha Berlin med 5-2. Stjernerne fra Bayern München, der i november lignede et hold i krise, er blot to point efter Leverkusen på førstepladsen.
Efter 16 minutter åbnede Daniel van Buyten den flotte efterårsafslutning, da han headede et hjørnespark i mål. Inden pausen havde Mario Gomez og Arjen Robben øget føringen til 3-0. Efter pausen kom Thomas Müller og Ivica Olic også på scoringstavlen efter flotte soloaktioner, mens gæsterne, der ligger sidst i Bundesligaen, fik to trøstmål.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde