Lewandowski fører an i Bayerns første ligasejr i en måned
Robert Lewandowski scorede to gange, da Bayern lørdag slog Union Berlin med 4-0. Foto: Michaela Rehle/Ritzau Scanpix
Michaela Rehle/Ritzau Scanpix
Robert Lewandowski lynede to gange, da Bayern München slog Union Berlin 4-0 og fik første ligasejr i marts.
De regerende tyske mestre fra Bayern München hentede lørdag den første sejr i Bundesligaen i en lille måned.
På hjemmebane nedlagde Robert Lewandowski og holdkammeraterne gæsterne fra Union Berlin med 4-0.
Det var sydtyskernes første ligasejr siden 26. februar, hvor Eintracht Frankfurt blev slået.
Sidenhen er det blevet til uafgjort mod både Bayer Leverkusen og Hoffenheim.
Lørdag aften bidrog Lewandowski med de to sidste scoringer, efter at Kingsley Coman og Tanguy Nianzou havde bragt værterne foran med 1-0 og 2-0 inden for den første halve time.
Lewandowski scorede sit 30. ligamål umiddelbart før pausen på et straffespark, og nummer 31 faldt umiddelbart efter pausen.
Den polske angriber er dermed suveræn topscorer i Bundesligaen. Leverkusens Patrik Schick har på andenpladsen scoret 20 gange.
Bayern München topper den tyske række med 63 point efter 27 spillerunder. Borussia Dortmund, der søndag møder FC Köln, har på andenpladsen 56 point.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub