Lewandowski og dansker sætter Champions League-rekorder
Salzburgs teenager Maurits Kjærgaard (i midten) fik med sit mål onsdag aften mod Bayern München skrevet sig ind i historiebøgerne som den yngste dansker til at score i Champions League. Foto: Andreas Gebert/Reuters
Andreas Gebert/Reuters
Maurits Kjærgaard blev den yngste dansker nogensinde til at score i Champions League med et mål mod Bayern.
Teenageren Maurits Kjærgaard satte onsdag aften rekord som den yngste dansker til at score i Champions League nogensinde.
Det gjorde den 18-årige Red Bull Salzburg-spiller, da han reducerede til 1-5 ude mod Bayern München. Det skriver Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på Twitter.
Salzburg endte med at tabe kampen med hele 1-7, og Bayern gik videre til kvartfinalerne med en samlet 8-2-sejr.
Maurits Kjærgaard var med sine 18 år og 255 dage yngre end både Christian Eriksen og Nicklas Bendtner, da de scorede i Champions League som 19-årige.
Eriksen var 19 år og 246 dage, mens Bendtner var 19 år og 280 dage.
Den 33-årige polske landsholdsangriber Robert Lewandowski satte også rekord i kampen med et hattrick efter lidt under 23 minutter.
Det var det hurtigste hattrick i turneringen, hvis man tæller fra kampens start og frem. Det oplyser Uefa.
Lewandowski overgik Milan-angriberen Marco Simone, der i 1996 skulle bruge kampens første 24 minutter til at score tre gange mod norske Rosenborg.
Det var i øvrigt Lewandowskis femte hattrick i Champions League. Kun Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har lavet flere med otte af slagsen i den prestigefyldte europæiske turnering.
Lewandowski er den tredjemest scorende i Champions League med 85 mål. Her topper Ronaldo listen med 140 mål foran Messi med 125.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde