Lewandowski redder Bayern fra blamage mod bundhold
Bayern Münchens Serge Gnabry scorede til 1-0 hjemme mod Paderborn, der svarede godt igen i løbet af kampen ved at udligne to gange. Bayern endte dog med at vinde 3-2. Foto: Michael Dalder/Reuters
Michael Dalder/Reuters
Robert Lewandowski scorede to gange og sørgede for en smal Bayern München-sejr på 3-2 hjemme over Paderborn.
Bundesligaens bundhold var yderst tæt på at drille topholdet.
Men overraskelsen udeblev, og det endte med den ventede sejr til Bayern München hjemme over Paderborn.
Bayern München vandt kampen med 3-2 på to mål af ligatopscorer Robert Lewandowski.
Paderborn havde dog stor ære af kampen og ydede flot modstand ved at udligne to gange i kampen til både 1-1 og 2-2.
Derfor skulle der en scoring fra Lewandowski til i det 88. minut, før Bayern München kunne hale de tre point hjem.
Hjemmeholdet kom tidligere i kampen foran 1-0 på et mål af Serge Gnabry efter 25 minutter, som fik meget tid og plads i feltet.
Bayern-keeper Manuel Neuer begik kort før pausen en stor fejl og fik ikke sparket bolden væk fra egen forsvarszone, da han var kommet langt ud af sit mål.
I stedet driblede Dennis Srbeny smart forbi den tyske keeper og snød yderligere et par Bayern-spillere, inden han kunne udligne til 1-1.
Efter 70 minutter sparkede Lewandowski hjemmeholdet på 2-1, men endnu en gang fik Paderborn bragt balance i regnskabet.
Det var udeholdets Sven Michel, der fulgte op på en returbold fra Neuer, og så lurede bundholdet for alvor på point.
Men sådan skulle det ikke gå, da Lewandowski slog til for anden gang i kampen og lavede sit ligamål nummer 25.
Bayern München fører nu ligaen med 49 point efter 23 kampe. RB Leipzig er toer med 45 point efter 22 kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned