Lewandowski scorer tre gange i Bayern-opvisning
Målslugeren Robert Lewandowski har scoret fem mål i de første tre bundesligakampe. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Bayern München dominerede stort, da holdet bankede Hertha Berlin 5-0 på hjemmebane i Bundesligaen.
Bayern München ligner et hold, der efter lidt startvanskeligheder har fundet formen i den tyske Bundesliga.
Mesterholdet fra de seneste ni sæsoner sendte lørdag aften Hertha Berlin hjem med et tungt nederlag på 0-5 efter stor Bayern-dominans.
Robert Lewandowski scorede hattrick, mens Thomas Müller og Jamal Musiala hver hamrede et søm i gæsternes kiste.
Tre kampe inde i sæsonen ligger Bayern på andenpladsen med syv point på en dårligere målscore end Bayer Leverkusen. Sidstnævnte vandt 4-1 over Augsburg lørdag eftermiddag.
Målmanden Oliver Christensen var ikke med i Hertha Berlins trup, efter at han tidligere på ugen blev købt i OB. Og det skal han måske være glad for.
Allerede efter seks minutter kom storholdet fra München foran, da Müller afsluttede et flot angreb ved at sparke bolden fladt i nettet.
Lewandowski stemplede ind i kampen efter 34 minutter, da han fulgte op på sit eget overliggerforsøg og pandede bolden i nettet til 2-0.
I første omgang blev målet annulleret for offside, men det fik videosystemet VAR hurtigt ændret på.
Bayern-dominansen udmøntede sig i endnu en scoring til hjemmeholdet fem minutter inde i anden halvleg, da teenageren Musiala sendte bolden i det fjerne hjørne.
Så overtog Lewandowski ellers igen. Først skovlede polakken et fladt indlæg fra Leroy Sané i netmaskerne, og med fem minutter igen sikrede han sig et hattrick ved at pande bolden i nettet fra tæt hold.
Lewandowski har nu scoret fem mål i de tre første Bundesliga-kampe og syv i alt i sæsonen.
Godt går det også for Mainz, der med danske Bo Svensson på trænerbænken tog sæsonens anden ligasejr af tre mulige.
På eget græs blev Greuther Fürth slået 3-0.
Jacob Barrett Laursen blev skadet i Arminia Bielefelds 1-1-kamp mod Eintracht Frankfurt. Den danske forsvarsspiller stødte sammen med Bielefeld-målmand Stefan Ortega Moreno og blev båret fra banen med en halskrave.
Klubben skriver på Twitter, at danskeren har det fint efter omstændighederne og skal skannes på hospitalet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker