Lewis Hamilton: Har fokus på McLaren og VM
Den engelske Formel 1-stjerne Lewis Hamilton siger, at intet har ændret sig, selvom nyheden om, at han i næste sæson forlader McLaren til fordel for Mercedes, er ganske frisk.
Det slår 2008-verdensmesteren fast forud for weekendens japanske grand prix på Suzuka-banen, hvor Hamilton fortsætter sin jagt på den VM-førende Fernando Alonso.
- Intet har ændret sig. Ligesom i Singapore i det seneste løb kommer jeg her til Suzuka for at kæmpe. Så håber jeg bare på et bedre resultat denne gang, siger Hamilton, som udgik af Singapores grand prix med maskinelle problemer, da han førte løbet.
Hamilton er i øjeblikket nummer fire i VM-stillingen. Her er han 52 point efter Fernando Alonso. Men Hamilton giver dog ikke op.
- Hvad VM-kampen angår, er der intet at vinde ved at analysere stillingen. Fra nu af er det ret simpelt. Det er handskerne af, og kom bare an, lyder det fra Hamilton.
Den 27-årige brite, som det meste af sit liv har været tilknyttet McLaren-familien, har underskrevet en treårig kontrakt med Mercedes.
Hos Mercedes erstatter Hamilton den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher. Den 43-årige tyske legende får ikke sin kontrakt forlænget på grund af skuffende resultater de senede tre sæsoner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde