Lewis Hamilton scorer pole position i Shanghai
Lewis Hamilton starter forrest med finske Kimi Räikkönen lige efter sig, når det kinesiske grand prix, sæsonens tredje, bliver kørt søndag.
Den britiske Formel 1-kører fra Mercedes-teamet var hurtigst i lørdagens kvalifikation i Shanghai.
Det er første gang i sin tid som Mercedes-kører, at Hamiton sikrer sig pole position. Han skiftede før denne sæson fra McLaren.
Briten har vundet løbet to gange tidligere, i 2008 og 2011.
Kimi Räikkönen kørte sin Lotus frem til næstbedste tid, mens spanieren Fernando Alonso starter som nummer tre i sin Ferrari.
Hvis nogle havde håbet på drama i kvalifikationen mellem Red Bull-teamkammeraterne Sebastian Vettel og Mark Webber, så må de vente mindst frem til søndagens løb.
Mark Webber klarede sig slet ikke videre til den tredje og sidste kvalifikationsrunde, da han havde problemer med bilen, så han indleder søndagens løb som nummer 14.
De seneste tre års verdensmester, Vettel, måtte nøjes med niendepladsen.
Ved det seneste grand prix i Malaysia ignorerede Sebastian Vettel en teamordre om ikke at forcere, og i stedet overhalede han Mark Webber i en farlig manøvre mod slutningen af løbet og vandt foran australieren.
Det har Webber haft svært ved at håndtere trods alskens forsøg på diplomati fra Red Bull-teamet.
Sebastian Vettel har heller ikke gjort klimaet varmere mellem de to, efter at han for nylig sagde, at han ikke ville undskylde sin handling, hvilket han ellers oprindeligt havde gjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker