Lewis Hamilton starter forrest i Formel 1's første sprint
Lewis Hamilton var hurtigst fredagens kvalifikation på hjemmebanen Silverstone i England. Foto: Lars Baron/Ritzau Scanpix
Lars Baron/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton vandt fredagens kvalifikation, der afgjorde startrækkefølgen i lørdagens sprintløb.
Lewis Hamilton holder forrest i sin Mercedes, når Formel 1 lørdag for første gang afvikler et nyt type løb på Silverstone i England.
Briten vandt fredagens kvalifikation, der afgjorde startrækkefølgen i sprintløbet, hvor Formel 1-kørerne skal tilbagelægge 100 kilometer.
Resultatet i det løb afgør startrækkefølgen i søndagens grand prix, ligesom første-, anden- og tredjepladsen får henholdsvis tre, to og et point til VM-stillingen.
Hamilton vandt kvalifikationen foran Max Verstappen, der i sin Red Bull fører VM-stillingen efter årets første ni grandprixer. Hamiltons holdkammerat, Valtteri Bottas, blev nummer tre.
Formel 1 har lavet om på processen op til løbene i et forsøg på at gøre kvalifikationen mere seværdig. Formatet med sprintløbet vil blive brugt i forbindelse med tre grandprixer i år.
Det britiske grandprix er sæsonens tiende.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker