LF-hold færdige i pokalen

Foto: Anders Knudsen

Sydalliancen, Nakskov og Toreby tabte i DBU's første runde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Pokaldrømmene blev tirsdag aften slukket for alle tre LF-hold i første runde i DBU's pokalturnering.

Nakskov Boldklub kæmpede det hvide ud af øjnene mod HB Køge. 0-0 var stillingen ved halvleg i Nakskov Idrætspark, inden sjællænderne slukkede lyset med tre scoringer.

Toreby-Grænge Boldklub tabte hjemme 1-5 til Svebølle fra 2. division. Torebys Adi Redzic reducerede for Toreby til 1-3 efter 20 minutters spil.

Sydalliancens DS-hold tabte ude til Kalundborg fra Sjællandsserien. 5-4 lød cifrene efter 3-3 i ordinær spilletid.