LF-serien: Slutspillet åbner i Nakskov

Forårssæsonen i de lokale fodboldrækker begynder i weekenden 9.-10. april, men opryknings-slutspillet i LF-serien tyvstarter fredag aften 8. april med lyskamp i Nakskov Idrætspark mellem Nakskov og B.1901.

De hold er placeret henholdsvis som nummer to og fire i slutspillet, idet Nakskov har 13 point med over fra efterårets grundspil mod B.1901’s 10.

Døllefjelde-Musse, der fører rækken med 14 point, indleder foråret 10. april hjemme mod Listrup. Og efterårets positive overraskelse, Sydalliancen - med 13 point - spiller samme dag hjemme mod Øster Ulslev, der ligesom B.1901 har 10 point på kontoen. Listrup ligger sidst med ni point.

De seks hold spiller en dobbeltrunde - altså 10 kampe, hvilket betyder, at der slet ikke er planlagt midtugerunder. Enkelte kampe er dog flyttet fra weekenden til tirsdag.

Sidste runde er fredag 17. juni med følgende program: Øster Ulslev-B.1901, Døllefjelde-Nakskov og Sydalliancen-Listrup.

Foto: Nakskov og René Rasmussen (tv) indleder slutspillet hjemme mod B.1901.

Programmet for LF-seriens slutspil er klar. Det hele begynder en fredag aften i Nakskov Idrætspark, hvor B.1901 kommer på besøg.

Offentliggjort Sidst opdateret