LFA tabte for fjerde gang

Foto: Christian Klindt Sølbeck, Polfoto

Denne gang til bundholdet Brabrand.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lolland-Falster Alliancen tabte på udebane til Brabrand med 0-2. Nederlaget til det jyske bundhold er Alliancens fjerde i forårets fire kampe.

Brabrands Martin Laustsen blev dobbelt målscorer for værterne. I det 79. minut bragte han hjemmeholdet foran på et hovedstød. Martin Laustsen slog sejren fast et minut før tid, da han scorede på riposten fra et frispark, der ramte overliggeren.

LFA skabte en del chancer i løbet af kampen, men kunne i sidste ende ikke modstå det pres, som Brabrand lagde.

Med nederlaget rykkede Alliancen ned på niendepladsen - men uændret ni point over nedrykningsstregen.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.