Den nye turneringsstruktur for den lokale seriefodbold, der blev indført ved sæsonstarten i august, fik ikke den blideste modtagelse hos især LF-serieklubberne. Specielt de mange kampe i efterårssæsonen, hvor grundspillet færdiggøres med 18 kampe på godt tre måneder har vakt vrede, ligesom pointsystemet blev anfægtet for at være unfair.
LFBU’s turneringsudvalg har på baggrund af et klubmøde i november lagt hovederne i blød og nu fremkommet med et nyt forslag, der kan træde i kraft ved den nye sæsonstart i august 2010.
Foreslaget indebærer, at LF-serien fortsætter uændret med ti hold, men slutspillet afskaffes, så klubberne i stedet mødes tre gange - i alt 27 kampe mod de nuværende 30 inklusiv slutspil.
Som nu er der én oprykker til Danmarksserien, mens antallet af nedrykkere til serie 1 bestemmes af lokale nedrykkere fra Danmarksserien. Ved én nedrykker skal to hold ned i serie 1.
Foreslaget skal ses som et udspil, hvor klubberne kan komme med ændringsforslag til LFBU senest i næste uge, således det kan drøftes på klubmødet i Maribo onsdag 16. december.
Hertil er alle LFBU-klubber indbudt med maksimal to repræsentanter pr. klub.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker