Fodboldtalenter skal matches på højt niveau for at udvikle sig optimalt. Derfor var glæden i den lokale fodboldverden stor, da det i aftes stod fast, at både Lolland-Falster Alliancen og Team Lolland får plads i 1. division for juniorer i 2008.
- Det er en meget stor glæde, at vi er repræsenteret med to klubber. Det er godt for fodbolden på Lolland-Falster. Det er en glædens dag, siger Ove Jensen, formand for Lolland-Falsters Boldspil Union.
Indrangeringen blev foretaget af DBU's herreeliteungdomsudvalg efter nogle fastlagte, objektive kriterier. Klubberne ses nøje efter i sømmene. Hvilke resultater opnåede de i det forgangne år, hvor mange førsteårsspillere var der på holdet, og hvilke spillere rykker op fra klubbens drengehold. Ove Jensen sidder i udvalget og tog del i indrangeringen.
- Alliancen kom med på et kanon efterår for deres juniorhold, hvor der er mange spillere, som fortsætter i det kommende år som andetårs, siger Ove Jensen med henvisning til, at Alliancen vandt sin 2. divisions pulje for juniorer i efteråret.
Om begrundelsen for Team Lolland siger han:
- Der kommer nogle meget dygtige førsteårsspillere op. Det er jo flere spillere, som er inde omkring DBU-træningen, og det er svært at undgå et hold, hvor der er tre-fire kandidater til ungdomslandsholdet, siger han.
Team Lolland har Johannes Madsen, Mads Pedersen, Tobias Pedersen og Andreas Rasmussen med ved DBU¿s talenttræning for U/15-spillere, mens Joachim Wagner er med for U/16-spillere.
Læs mere i Folketidende tirsdag.
Jørn Just Kristensen
jorn@folketidende.dk
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker