Li Nas karrierestop sender Wozniacki nær sæsonfinalen
Caroline Wozniacki takker Li Na for en tennislektion i semifinalen i Australian Open i 2011 - samt, nu, for en sandsynlig plads i kvindernes sæsonfinale. Foto: Rob Griffith/AP/POLFOTORob Griffith/AP/POLFOTO
Konkurrentens beslutning betyder, at Caroline Wozniacki har udsigt til at komme med i sæsonfinalen i Singapore
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den kinesiske tennisstjerne Li Na indstiller karrieren, oplyser hun i en meddelelse fredag.
32-årige Li Na blev Asiens første vinder af en grand slam-titel, da hun triumferede i French Open i 2011. For øvrigt med danskeren Michael Mortensen som træner.
På grund af en knæskade har dette års vinder af Australian Open ikke spillet siden juli.
Allerede torsdag fortalte den kinesiske tv-station CCTV-5, at landets største tennisstjerne var på nippet til at lægge ketsjeren på hylden. Og det bekræfter hovedpersonen nu selv via det sociale medie Weibo.
- Som professionel tennisspiller er det den bedste beslutning for mig at forlade banen, skriver hun.
Annonce
Li Na begrunder beslutningen med knæskader, "som i lang tid har forhindret mig i at spille som tidligere". Hun ventes søndag at holde et pressemøde i Beijing.
Den kinesiske tennisspiller er symbolet på en nation med voksende selvtilld. Derfor er hun så populær. Men sådan har det ikke altid været.
Li Na havde tidligere i karrieren adskillige sammenstød med medier og det nationale tennisforbund, men i 2009 fik hun og fire andre spillere øget frihed, så de selv kunne bestemme deres træning, og vil lov at mere af deres indtjening selv.
Li Nas beslutning vil gavne Caroline Wozniacki. Li Na er på sjettepladsen på både verdensranglisten og den såkaldte "Road to Singapore"-liste.
Med konkurrentens karrierestop rykker Caroline Wozniacki op fra sin niendeplads på begge ranglister. Dermed vil hun lige akkurat komme inden for top-otte på "Road to Singapore", som afgør, hvem der skal spille WTA-sæsonfinalen i Singapore midt i oktober.
Li Na er blandt det moderne Kinas største sportsstjerner. Hun blev professionel i 1999 og har ud over sine to grand slam-titler tre gange været i kvartfinalen i Wimbledon og en enkelt gang i semifinalen i US Open.
Hun har vundet ni WTA-titler i single og lå på et tidspunkt nummer to på verdensranglisten. Li Nas karriereindtjening er på omkring 100 millioner kroner.
Caroline Wozniacki takker Li Na for en tennislektion i semifinalen i Australian Open i 2011 - samt, nu, for en sandsynlig plads i kvindernes sæsonfinale. Foto: Rob Griffith/AP/POLFOTORob Griffith/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker