Lidl-Trek: Mads Pedersen fortsætter i Touren
Mads Pedersen styrtede voldsomt i finalen onsdag, men var i stand til selv at rulle over stregen. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Cykelrytteren Mads Pedersen stiller til start på 6. etape, efter han styrtede voldsomt i finalen onsdag.
Mads Pedersen (Lidl-Trek) stiller til start på 6. etape af Tour de France. Det bekræfter hans hold, Lidl-Trek, inden starten torsdag.
- Vi kan bekræfte, at Mads Pedersen vil starte på 6. etape i dag, skriver holdet.
Danskeren styrtede voldsomt i spurten på 5. etape.
Han kom på cyklen igen og kørte over målstregen.
Efter etapen blev han røntgenfotograferet, og billederne viste, at han trods alt ikke havde brækket knogler.
Mads Pedersen blev i optakten til spurten lukket en smule inde og mistede kontakten til holdkammeraten Ryan Gibbons, der skulle have kørt ham det sidste stykke frem til spurten.
Derfor måtte danskeren selv kæmpe sig frem, og det så egentlig ud, som om han havde fundet et hul langs barrieren i venstre side af vejen på opløbsstrækningen.
Desværre for den danske stjerne valgte den senere vinder, Mark Cavendish, at rykke sin spurt fra højre side af vejen til venstre, og det betød, at alle andre også skiftede side.
Mads Pedersen blev derfor presset ud i barrieren og styrtede i asfalten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned