Liga-profil takker nej til Sydhavsøerne

Team Sydhavsøernes bestræbelser på at købe den tidligere landsholdsspiller Kasper Jørgensen med øjeblikkelig virkning synes at være slået fejl.

Kasper Jørgensen har besluttet at takke nej til Team Sydhavsøernes tilbud og vælger at blive i den sydfynske ligaklub GOG Svendborg.
- Efter moden overvejelse har jeg valgt at blive i GOG min kontraktperiode ud, fortæller Kasper Jørgensen, som har kontrakt med den fynske håndboldklub indtil sommeren 2011.

GOG er i enorme økonomisike problemer og gik i betalingsstandsning for to uger siden. Samtlige GOG-spillere er blevet fritstillede som følge af betalingsstandningen. Derfor har flere spillere allerede valgt at forlade klubben.

Kasper Jørgensen begrunder sit afslag til Team Sydhavsøerne med, at han har store følelser for GOG, hvor han har spillet de seneste knap fire sæsoner. Tilmed er han holdets anfører og spillernes talsmand i denne svære tid, hvor der har været flere møder - senest et fem timer langt møde med ledelsen fredag i sidste uge.

Netop fredagens møde fik Kasper Jørgensen til at se lidt mere optimistisk på GOG’s muligheder for at undgå konkurs.
- Men jeg erkender, at det hele står og falder med kreditorerne, siger Kasper Jørgensen.
- Hvis det ender med, at GOG går konkurs, vil jeg meget seriøst overveje at tage imod Team Sydhavsøernes tilbud - hvis klubben vel at mærke fastholder tilbuddet, siger Kasper Jørgensen.

Foto: Kasper Jørgensen (gul trøje) bliver i GOG Svendborg. Med mindre klubben går konkurs. - I så fald opstår en ny situation, og

Kasper Jørgensen overvejede seriøst at forlade GOG til fordel for Team Sydhavsøerne.

Offentliggjort Sidst opdateret