De danske spillere på ligalandsholdet fik et klap på skulderen af landstræner Morten Olsen, efter de havde indledt Kings Cup i Thailand med at vinde 3-1 over Polen.
- Jeg synes, indsatsen levede op til forventningerne. Vi kan ikke forvente flydende fodbold på dette tidspunkt, men vi holdt aftalerne og ind imellem blev der også vist god fodbold, siger Morten Olsen til dbu.dk.
Ved pausen stod det 1-1, og Danmark var tæt på at komme bagud, men i anden halvleg stod der Danmark på det meste.
- Vi havde problemer i første halvleg, som vi fik rettet i anden halvleg, og over hele kampen så jeg tilløb til mange gode ting, som vi havde været gennem på træningsbanen, så det var absolut en god start på kampene ved dette træningsophold, siger Morgen Olsen.
Søren Rieks, Morten "Duncan" Rasmussen og Jesper Bech scorede de danske mål. Danmarks næste modstander er Singapore. Den kamp spilles onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker