Ligachef: Tredjerangsturnering bekymrer klubber i Europa
Europa Conference League møder skepsis fra nogle europæiske klubber, siger formand for European Leagues.
Fra sæsonen 2021/22 vil en ny europæisk klubturnering ved navn Uefa Europa Conference League være en del af fodboldkalenderen.
Turneringen vil blive den tredjebedste europæiske klubturnering efter Champions League og Europa League og blev tidligere kaldt "Europa League 2".
Detaljerne for den nye turnering blev offentliggjort af Uefa i slutningen af september, men nu møder Uefas initiativ skepsis blandt nogle klubber.
Det siger Lars-Christer Olsson, der er formand i European Leagues, sammenslutningen af europæiske fodboldligaer.
- Klubberne siger, at der er en risiko for, at kampene ikke er vigtige nok, at de ikke kan fylde deres stadioner eller generere indtægter.
- Hvis vi introducerer en tredje turnering, hvor klubberne taber penge, vil det ikke være produktivt, siger Lars Christer Olsson.
Uefa har også besluttet at skære Europa League fra 48 til 32 hold i gruppespillet fra 2021. I Europa Conference League vil der også være 32 hold fordelt på otte grupper.
I Europa Conference League skal kampene spille på torsdage. Vinderen af turneringen får en plads i Europa League i den efterfølgende sæson.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker