Ligaforening fordømmer homofobiske sange fra PSG-fans
Sangene fra PSG's stemningsskabende afsnit var henvendt mod rivalen Marseille, som PSG møder næste weekend. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
PSG's fans undersøges af ligaens disciplinære komité for at synge homofobiske sange i lørdagens hjemmekamp.
Den Franske Ligaforening (LFP) fordømmer sange fra en del af Paris Saint-Germains stemningsskabende fans i forbindelse med klubbens hjemmekamp lørdag mod Strasbourg.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
- Disse diskriminerende sange fra PSG-supporterne er uacceptable, lyder det fra ligaforeningen i en udtalelse.
- Der er i professionel fodbold blevet arbejdet i adskillige sæsoner på at forbyde homofobisk opførsel og sange på stadion.
LFP oplyser samtidig, at ligaens disciplinære komité undersøger episoden fra lørdagens kamp nærmere.
Sangene kom primært fra PSG's ultras-gruppe og varede i omkring ti minutter. De var henvendt mod rivalen Marseille, som PSG møder næste weekend.
Der blev to gange over højtaleranlægget på Parc des Princes gjort opmærksom på, at sangene skulle stoppes.
I seneste sæson blev PSG dømt til at skulle lukke en tribune til en kamp som følge af en lignende hændelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker