Ligalandsholdet møder Canada i Arizona
Det danske ligalandshold i fodbold skal også op mod Canada, når holdet om to måneder er på træningsophold i USA.
Dansk Boldspil-Union indgik tidligere i november en aftale om et træningsophold i Arizona og en kamp mod Mexico, og nu er aftalen om en kamp mod Canada kommet på plads.
Ligalandsholdet skal møde Canada i Tucson den 26. januar klokken 21 dansk tid.
Den 31. januar klokken fire om natten dansk tid skal Danmark op mod Mexico i Glendale.
- Vi vil blive matchet optimalt med ikke mindst kampen mod Mexico, siger landstræner Morten Olsen i en pressemeddelelse.
- De vil sikkert komme med en del af A-landsholdsspillere fra deres hjemlige liga, så det bliver også en stor mundfuld for os, ligesom jeg ved, det var for Ligalandsholdet i 1997, siger landstræneren med reference til en tidligere landsholdstur.
- I kampen mod Canada forventer jeg, at vi vil kunne være mere spilstyrende, og det vil give os noget mere på den lange bane, når vi tænker på formålet med træningsturene for de hjemlige spillere.
Ud over kampene mod Canada og Mexico er der planer om en kamp for truppens U/21-spillere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned