Ligalandsholdet vandt også den anden kamp ved Kings Cup i Thailand, da Singapore blev slået med 5-1. Jim Larsen, Jakob Poulsen, Rajko Lekic, Mikkel Thygesen og Søren Rieks scorede målene.
Sejren blev en demonstration af bredden på ligalandsholdet, da hele ni nye spillere figurerede i startopstillingen i forhold til søndagens åbningssejr på 3-1 over Polen.
Allerede efter otte minutter fik danskerne aflivet spændingen, da Silkeborgs Jim Larsen fik headet Danmark foran med 1-0. 10 minutter senere øgede Jakob Poulsen til 2-0 på et straffespark, inden Rajko Lekic med et hovedstød sørgede for pausestillingen på 3-0.
I anden halvleg klappede FC Midtjyllands Mikkel Thygesen bolden i mål med et skud fra kanten af feltet, inden Søren Rieks fra Esbjerg afsluttede festen. I slutminutterne fik modstanderne lov til at reducere på et lop, da AGF-keeper Steffen Rasmussen var kommet for langt ud af sit mål.
Danmark møder lørdag Thailand i den sidste kamp ved Kings Cup.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde