Ligatopscorer Vibe runder sæsonen af med endnu et mål
Lasse Vibe blev lørdag topscorer i Allsvenskan og vandt sølvmedaljer med IFK Göteborg.
Allerede inden sidste spillerunde stod det klart, at det ville blive mere end svært at vippe Lasse Vibe af pinden som topscorer i den bedste svenske fodboldrække, Allsvenskan.
Landsholdsspilleren fra IFK Göteborg havde et forspring til sin nærmeste konkurrent på fem mål, men for lige at sætte trumf på lavede han en ekstra kasse i sæsonens sidste kamp mod Halmstad.
Den vandt IFK med 5-1, og dermed kunne Vibe ikke alene juble over sine 23 mål, men også over at have vundet sølvmedaljer med klubben.
IFK Göteborg havde inden den afgørende kamp et forspring på to point til AIK Stockholm og kunne selv afgøre sin skæbne.
Søren Rieks spillede i øvrigt hele kampen for IFK Göteborg.
Det har længe stået klart, at Malmö FF ville genvinde mesterskabet, mens AIK Stockholm altså måtte nøjes med bronze.
Under kampen mellem IFK Göteborg og Halmstad blev den mangeårige landsholdsspiller og VM-bronzevinderen fra 1994 Klas Ingesson hyldet.
Ingesson, der igennem flere år spillede for IFK, døde for nylig af kræft og blev mindet ved, at dommeren afbrød kampen i hele det 8. minut, hvor der var helt stille på stadion.
Ingesson spillede med nummer otte i det meste af sin tid i klubben.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned