Tidligere på ugen var Gydesen blot et enkelt hundreddel af et sekund fra at klare OL-kravet i 100-meter-ryg. Derfor har Dansk Svømmeunion valgt at indstille den 23-årige svømmer til legene i London.
- En hundreddel af et sekund er så lidt, at jeg aldrig i min tid i svømmeverdenen har oplevet nogen være så tæt på OL-kravet uden at opfylde det, siger sportschef Lars Sørensen.
- Vi har i Dansk Svømmeunion valgt at have de sværest mulige OL-krav, så han har et højt niveau internationalt set, når han kan svømme den tid.
- En hundreddel af et sekund svarer til nogle få millimeter, og med 14-15 ugers træning kommer han under kravtiden til OL så nemt som ingenting. Det er den vurdering, vi har lagt, forklarer sportschefen.
Den internationale svømmeunion, Fina, skal dog først godkende Mathias Gydesens tid, inden han kan få lov til at hoppe i OL-bassinet.
- Han skal have en invitation, da han ikke har klaret det hårdest mulige krav. Det skyldes, at der kun må være et vist antal svømmere til OL, forklarer Lars Sørensen, der vurderer, at Mathias Gydesen har niveauet til at svømme sig i en semifinale til OL.
Dansk Svømmeunion har i alt indstillet 10 svømmere til OL i London, deriblandt medaljehåbene Lotte Friis og Jeanette Ottesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde