Lighter-angreb stopper Yussuf Poulsens pokalkamp
Tilskuerne blev sendt hjem efter 71 minutter, da lighter ramte dommer i hovedet i Leipzigs opgør mod Osnabrück
Landsholdsspilleren Yussuf Poulsen og RB Leipzig fik ikke lov til at spille mandagens pokalkamp på udebane mod Osnabrück til ende.
Opgøret blev afbrudt efter 71 minutter, efter at dommer Martin Petersen blev ramt i hovedet af en lighter.
Dommeren, der senere måtte på hospitalet, fortrak sig med det samme til omklædningsrummet, og tilskuerne blev en halv time senere sendt hjem.
På det tidspunkt førte Osnabrück fra den tredjebedste række med 1-0, efter at Halil Savran havde bragt de undertippede værter foran efter 21 sekunders spil.
Yussuf Poulsen indledte kampen på bænken for Leipzig, men den danske landsholdsspiller kom i aktion straks fra anden halvlegs start.
Det er endnu uvist, om kampen skal spilles om, eller hvad der kommer til at ske.
Lighteren blev angiveligt kastet fra tribunen med Osnabrück-tilskuere, og klubbens manager beklager hændelsen.
- Det er ikke nogen undskyldning, men det er bare én person ud af 13.000 på stadion. Jeg beklager det meget, siger manager Lothar Gans.
RB Leipzig spillede i sidste sæson med om oprykning fra Tysklands næstbedste række til Bundesligaen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub