Bochum-keeper gik med det samme i græsset, da han blev ramt af en lighter. Foto: Lisi Niesner/Reuters
Kampen mellem Union Berlin og Bochum blev med få minutter tilbage afbrudt efter kasteskyts fra tribunen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Bundesligakampen mellem Union Berlin og Bochum fik en ærgerlig afslutning, da gæsternes keeper, Patrick Drewes, i det 91. minut blev ramt af en lighter fra hjemmeholdets fanafsnit.
Stillingen var 1-1, da episoden fandt sted. Det var i forbindelse med et målspark i tillægstiden, at en lighter ramte Drewes på den ene side af hovedet.
Keeperen gik med det samme i græsset, og kampens dommer valgte at afbryde kampen og sende holdene i omklædningsrummet.
Efter en halv times pause kom holdene tilbage på græsset, men de to mandskaber var tydeligvis blevet enige om ikke at spille de sidste minutter.
I stedet blev bolden trillet lidt frem og tilbage, inden slutfløjtet fra kampens dommer lød.
Annonce
Bochum har efterfølgende oplyst, at klubben vil nedlægge protest mandag og ønsker at få tilkendt sejren.
Union Berlin, der har danske Bo Svensson som cheftræner og Frederik Rønnow og Robert Skov på banen, havde spillet i overtal siden det 13. minut, hvor gæsterne fik en mand vist ud.
Bochum-keeperen viser, hvad der ramte ham til kampens dommer. Foto: Lisi Niesner/Reuters
Bochum indtager sidstepladsen i Bundesligaen, og på trods at det tidlige røde kort lykkedes det gæsterne at komme i front efter 23 minutter af opgøret.
Ti minutter senere svarede Bo Svenssons tropper igen, da danske Robert Skov assisterede for Benedict Hollerbach, der bragte balance i regnskabet.
Union Berlin formåede dog ikke at udnytte overtallet yderligere, og kort inde i dommerens tillægstid blev kampen altså afbrudt i lang tid, inden de to hold delte i porten.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker