Lille Basel er klar til stor engelsk mundfuld
De seneste tre sæsoner har Basel vundet det schweiziske mesterskab, og også i Europa har schweizerne stor succes.
Torsdag kommer sidste års Champions League-vindere fra Chelsea på besøg i den første semifinale i Europa League, og den lille schweiziske klub har allerede flere gange krydset klinger med flere store klubber og vundet.
Sidste år sikrede holdet sig en plads blandt de sidste 16 i Champions League på bekostning af giganterne fra Manchester United, og i denne sæson har Basel været endestation for blandt andre Zenit St. Petersborg og Tottenham i Europa League.
- Der er ikke nogen tvivl om, at Chelsea er favorit til at gå videre. Men det er der heller ingen tvivl om, at Tottenham var, siger fodboldkommentator Esben Hansen fra Canal 9.
Det schweiziske mandskab er inde i en særdeles god stime. Siden begyndelsen af december har Basel kun tabt én af sine 21 kampe. Det skete i 0-1-nederlaget ude mod Zenit, og holdet vil gøre sit til at forbedre den flotte statistik.
- Vi vil se et velorganiseret Basel-mandskab i begge kampe, som på udebane virkelig kan noget i kontrafasen, og som på hjemmebane er i stand til at skabe kampen, siger Esben Hansen.
Selvom Chelseas primære fokus er rettet på den hjemlige liga og kampen om Champions League-billetter til næste sæson, har London-klubben ikke tænkt sig at afgive finalepladsen uden kamp.
Holdet tørster efter lidt succes, og Europa League er Chelseas sidste chance for et trofæ i en noget skuffende sæson.
Holdet forlod Champions League overraskende tidligt, FA Cuppen glippede med nederlaget til Manchester City, og den nuværende placering som nummer fire i ligaen, rækker hverken til medalje eller direkte deltagelse i Champions League i næste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde