Lilleputnation ydmyger svenskerne i EM-nedtur i Malmø
Portugal vandt fredag aften en overraskende sejr over Sverige ved EM-slutrunden. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Sverige tabte fredag aften med 25-35 på hjemmebane til Portugal, og en svensk EM-semifinale synes langt væk.
Der var lagt op til en svensk håndboldfest i EM-slutrunden i herrehåndbold fredag aften i Malmö Arena.
Festen blev dog hurtigt afblæst, da de svenske værter noget overraskende blev slået af Portugal, der uddelte tørre tæsk og besejrede Sverige med hele 35-25.
Dermed ser det svært ud for de svenske håndboldherrer at spille sig videre fra gruppe 2 i mellemrunden, da holdet stadig har nul point.
Anderledes godt ser det ud for Norge, der tidligere fredag besejrede Ungarn med 36-29.
Efter sejren over Ungarn topper Norge gruppen med fire point og en bedre målscore end Slovenien, der fredag besejrede Island med 30-27.
Med sejren over Sverige fortsætter Portugal med at imponere ved EM-slutrunden.
Forud for årets slutrunde deltog Portugal senest ved en slutrunde i herrehåndbold i 2006. Her blev det til en 15.-plads ved EM.
Ved dette EM overraskede Portugal, da holdet i den første kamp i det indledende gruppespil slog verdensstjernerne fra Frankrig, som endte med at forlade turneringen efter det indledende gruppespil.
Triumfen mod Frankrig blev efterfølgende fulgt op af endnu en sejr, da Portugal slog Bosnien-Hercegovina, inden portugiserne led et nederlag på 28-34 til Norge i den sidste gruppekamp.
Med sejren over Sverige har Portugal to point i gruppe 2 og fortsat mulighed for selv at spille sig videre til en semifinale.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie