Lin Dan endte med at trække sig sejrrigt ud af mødet med 21-19 og 23-21.
Som sætcifrene antyder, så blev kampen langt fra nogen walk over for den sejrsvante kineser, der senere i år regnes blandt favoritterne ved OL i London sammen med Lee Chong Wei fra Malaysia.
Selv om Lin Dan begyndte at trække fra midtvejs i første sæt, så kæmpede Hans-Kristian Vittinghus sig tilbage, da han bagud 8-12 vandt fem dueller i træk. Desværre endte den stærke kineser med at vinde sættet.
Vittinghus leverede endnu et comeback i slutningen af andet sæt, hvor han igen vandt fem bolde i træk og kom foran 21-20, inden Lin Dan viste, hvorfor han tilhører den absolutte verdenstop.
Dermed er Hans-Kristian Vittinghus, der rangerer som nummer 18 i verden, færdig ved turneringen.
Jan Ø. Jørgensen er derimod videre i Tyskland, da den sjetteseedede dansker slog Lin Dans landsmand, Wong Wing Ki, med 21-17 og 21-11. I semifinalen venter Simon Santoso fra Indonesien eller sydkoreanske Wan Jo Shon.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde