Landsholdsfløjen Hans Lindberg har indgået en aftale med sin tyske klub, HSV Handball, der gælder frem til 2017.
Til den tid vil han have været tilknyttet Hamborg-klubben i 10 år.
- Jeg er meget lykkelig og tilfreds med, at jeg kan blive så lang tid i Hamborg, siger Lindberg til klubbens hjemmeside.
- Jeg kan ikke forestille mig at spille andre steder end hos HSV. Jeg rejser ikke herfra frivilligt, fastslår højrefløjen.
Han fortæller samtidig, at omgivelserne i Hamborg er perfekte for ham.
Lindberg, der har scoret 1117 mål for HSV, er ikke den eneste, der har forlænget med den nordtyske klub. Også Igor Vori og Johannes Bitter har underskrevet en kontraktforlængelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde