Lindegaard er tvivlsom til skæbnekampe

Anders Lindegaard risikerer at måtte melde afbud til de kommende kampe i EM-kvalifikationen mod Cypern og Portugal.

Landsholdets reservemålmand er ankelskadet og er endnu ikke mødt op i træningslejren i Helsingør.

- Lindegaard er stærkt tvivlsom, siger Morten Olsen, der vil indkalde Jesper Christiansen, hvis det kommer til et afbud fra Manchester United-målmanden.

Landstræneren er dog garderet godt ind på målmandsposten, hvor Stokes Thomas Sørensen er førstevalg. Med til træningen i Helsingør er også Evians Stephan Andersen.

Danmark gæster fredag Cypern, mens Portugal venter fire dage senere i Parken.

/ritzau/

Landsholdets reservemålmand Anders Lindegaard døjer med en ankelskade og er tvivlsom mod Cypern og Portugal.

Offentliggjort Sidst opdateret