Lindegaard holder buret rent i pokalsejr
Manchester United er videre til FA Cuppens fjerde runde efter en 1-0-sejr over West Ham, hvor danske Anders Lindegaard sørgede for at holde buret rent.
Uden at spille specielt prangende gjorde United lige præcis det, der skulle til for at besejre West Ham og ikke meget andet.
Fraværet af topscorer Robin van Persie, der fik en hviledag, så ud til at hæmme hjemmeholdet, der spillede med Javier Hernández og Wayne Rooney som angrebsduo i stedet.
Og netop Rooney gav hjemmeholdet en fin start, da han satte foden på Hernandez' indlæg allerede i det niende spilleminut.
Siden kunne han være blevet dobbelt målscorer, hvis ikke han havde sendt et straffespark langt over mål.
Hernandez havde desuden også bolden i nettet i slutminutterne, men målet blev underkendt på grund af offside.
Manchester United møder i fjerde runde Fulham. Der er 32 hold tilbage i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker