Der er mulighed for, at Anders Lindegaard kan spille Champions League-fodbold for Manchester United. Den engelske Premier League-klub har registreret danskeren til forårets kampe.
United har ligeledes indlemmet førstekeeperen Edwin van der Sar og reserven Tomasz Kuszczak i truppen, så klubben råder over hele tre målmænd. I den seneste ligakamp var det Lindegaard, som sad på bænken som gardering for van der Sar.
Anders Lindegaard har allerede fået sin debut for United, da holdet vandt 2-1 ude over Southampton I FA Cuppen. Manager Alex Ferguson roste efterfølgende den danske landsholdsmålmand.
Engelske medier spekulerer i øvrigt i, at Gary Neville stoppede sin fodboldkarriere, fordi han blev siet fra til Champions League-truppen.
Manchester United møder Marseille i 1/8-finalerne, og første kamp er udeopgøret i Frankrig onsdag den 23. februar. Der er returopgør på Old Trafford den 15. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde