Der er lagt op til en mulig duel mellem målmand Anders Lindegaard og offensivspilleren Christian Eriksen, når Manchester United og Ajax Amsterdam duellerer i Europa Leagues 1/16-finaler næste år.
De to hold, som begge er kommet over fra Champions League-turneringen, blev fredag parret sammen ved lodtrækningen i schweiziske Nyon.
Et af de andre markante hold, som træder ind i Europa League efter at have sluttet som treer i Champions League, er Manchester City, der for tiden topper Premier League.
Englænderne står over for en udfordring af en vis størrelse i form af de forsvarende mestre fra FC Porto, som også er kommet med over fra Champions League.
Stoke og Thomas Sørensen, som dog i øjeblikket mest skal koncentrere sig om at vogte målet i Premier League, får noget at se til, når spanske Valencia er modstanderen.
Spanierne har også spillet med Champions League-gruppespillet i år, hvor holdet sluttede efter Chelsea og Bayer Leverkusen.
Polske Wisla Krakow og belgiske Standard Liege, der var med til at slå henholdsvis OB og FC København ud af Europa Leagues gruppespil, tørner sammen.
Niki Zimlings Club Brugge møder tyske Hannover 96, som også var med til at sende FCK ud, mens Simon Poulsens AZ Alkmaar fra Holland blev parret sammen med Anderlecht fra Belgien.
De første kampe spilles 8. marts, mens der er returkampe en uge senere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned