Lindegaard og reserverne taber i Istanbul
Foto: Murad Sezer /Scanpix
Murad Sezer /Scanpix
Manchester Uniteds manager Alex Ferguson plejer ikke at udsætte sine stamspillere for unødig belastning i Champions League-gruppespillet, hvis holdet allerede er videre.
Traditionen tro lod han også stjernerne hvile benene, da United tirsdag aften mødte Galatasaray i Istanbul.
Og derfor var det heller ikke så overraskende igen, at gæsterne efter fire sejre på stribe i turneringen måtte forlade Tyrkiet med et 0-1-nederlag.
Ærgerligt for Anders Lindegaard, der med en plads i startopstillingen fik en chance for at overbevise sin manager om, at han er nummer et i målet.
Danskeren kunne dog ikke stille meget op ved scoringen, hvor hjemmeholdets Burak Yilmaz sendte et hovedstød helt op under overliggeren, hvor ingen kunne nå den. Det var Yilmaz' femte mål i Champions League i denne sæson.
United pressede på for en udligning mod slutningen, men det var faktisk Galatasaray, der var tættest på at score kampens andet mål.
Med et kvarter igen bankede Hamit Altintop til bolden fra cirka 25 meter, men bolden ramte træværket.
I gruppens anden kamp vandt rumænske Cluj med 3-1 over Braga efter et hattrick af Rui Pedro.
Dermed har både Cluj og Galatasaray syv point i kampen om andenpladsen i gruppen inden sidste spillerunde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned