Manager Alex Ferguson havde et par overraskelser i ærmet, da han offentliggjorde sin startopstilling til Premier League-topopgøret mod Liverpool lørdag.
Skotten har overraskende valgt at lade den giftige angrebsduo bestående af Wayne Rooney og Javier Hernández begynde opgøret på bænken.
I stedet bliver det veteranen Ryan Giggs og unge Danny Welbeck, der skal smække boldene i mål.
I målet er det også blevet til et fravalg af Anders Lindegaard, som efter en god kamp mod Norwich igen er blevet erstattet af spanske David De Gea.
På Liverpools hold er den mest markante ændring, at Steven Gerrard er med i startopstillingen igen efter syv måneders fravær oven på en lyskeoperation.
Kaptajnen har dog været inde at snuse til holdet som indskifter i et par Premier League-kampe og i ligacuppen.
Daniel Agger må derimod ligesom landsmanden Lindegaard i første omgang overvære kampen som tilskuer fra reservebænken. Angriberen Andy Carroll er heller ikke med fra start.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker