Anders Lindegaard får en ny chance for at vise sit værd for Manchester United efter onsdagens 0-3-nederlag til Newcastle.
Manchester Uniteds manager Alex Ferguson har igen besluttet sig for at lade danskeren passe målet frem for spanieren David De Gea i eftermiddagens FA Cup-opgør mod Manchester City.
Ferguson var da også hurtig til at frakende enhver form for skyld hos Anders Lindegaard efter nederlaget i midtugen, og derfor tyder det på, at han fortsat har fuld tillid til sin danske keeper.
Til gengæld siger manageren også til Manchester Uniteds hjemmeside, at David De Gea på sigt vil blive førstevalget på målmandsposten.
- De Gea er vores langsigtede løsning, det er der ingen tvivl om. Anders har gjort det rigtigt godt. Han har givet fantastisk konkurrence til David, men Davids potentiale er åbenlyst, siger Ferguson.
Også Anders Lindegaard er klar over, at han muligvis kun har målmandspladsen til låns, men han giver sig ikke uden kamp.
- Hvis både David og jeg bliver i klubben i hele vores karriere, er jeg overbevist om, at han på et tidspunkt bliver førstevalget.
- Så min opgave bliver at sørge for, at det ikke sker, før jeg er næsten klar til at gå på pension, siger Lindegaard til den norske avis Sunnmørspostens hjemmeside, smp.no.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde