Anders Lindegaard tager Manchester Uniteds indkøb af den 20-årige målmandskonkurrent David De Gea med ophøjet ro og kølighed.
- Det har hele tiden ligget i kortene, at det ville blive sådan, så det er helt naturligt.
- Folk der tror, det er sket på baggrund af noget andet, fremstår direkte ignorante og hykleriske, siger Anders Lindegaard til people in sport.
Den danske landsholdskeeper mener, at situationen er helt uændret i United trods indkøbet af den nykårede spanske U/21-europamester.
- Jeg er meget positiv over min fortsatte udvikling og ser masser af perspektiver for fremtiden. To naturligt fundamentale aspekter for mig og min karriere. Og jeg glæder mig som et lille barn til at komme på græs igen.
- Det lyder banalt, men alle de ting som sker uden for Anders Lindegaard - dem kan jeg ikke gøre noget ved alligevel. Derfor bekymrer jeg mig ikke om det, forklarer han.
Den tidligere OB- og Aalesund-spiller mener, at David De Gea er en spiller af højeste standard.
Men Lindegaard vil tage kampen op mod De Gea i forsøget på at overtage trøje nummer et efter den pensionerede førstemålmand Edwin van der Sar.
- Jeg fokuserer på de ting, jeg kan gøre noget ved. Min træning, mine kampe, hvad jeg spiser, og hvornår jeg går i seng. Det er de ting, der gør mig til den spiller, jeg er, forklarer Anders Lindegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker